Så er det overstået

MR - scanningen er nu overstået og vi er hjemme igen

OG Mathias var så sej!

KL. 02.15 i nat fik Mathias en flaske, det var det sidste han måtte spise inden MR scanningen
KL. 05.45 vågnede Mathias. Meget tidligt ift. at han ikke måtte spise noget.
KL. 07.45 pakkede vi tasken og afsted til Viborg sygehus det gik.
KL. 08.00 vi blev taget imod på børneafdelingen og fik tildelt værelse nr. 17, Mathias blev indlagt med armbånd osv. De skulle tage nogen blodprøver af Mathias, da de skulle se på nogen levertal ift. at han skulle have sprøjtet kontrast ind. De kunne jo selvfølgelig ikke finde nogen blodåre.
KL. 08.30 Mathias var nu meget ked, han skreg og skreg, (drengen var jo både sulten og træt) og det hjalp slet ikke, da mor skulle holde ham fast, så de kunne få taget en blodprøve i fingeren.
KL. 08.45 Vi vuggede ham, sang for ham og prøvede alt, men Mathias var så ked. vi fik heldigvis ro på ham og fik ham i sygehus tøjet.
KL. 09.15 kom de og hentede os og vi blev kørt ned til MR scanneren. Jeg bar Mathias derned, da han ikke ville ligge i sengen. Han er jo ikke så glad for fremmede og fremmede steder, så det var hårdt ved ham. Vi kom ind til dem, der skulle ligge narkosen på Mathias. Men han var så ked, at vi ikke kunne ligge ham på sengen, så Kasper fik en grædende Mathias i armene (jeg ville ikke holde ham, når han skulle sove) og så fik han ellers bare besked på, at holde Mathias fast, for nu skulle han have masken. Mathias skreg meget og Kasper og jeg sad begge med tårer i øjnene, man sidder helt magtesløs og ikke kan trøste sin dreng. Mathias sov efter kort tid og Kasper lagde ham over på sengen, vi fik sagt godnat og gik så ud. Vi blev fuldt tilbage af en sygeplejerske og de fik vores mobil nr. så de kunne ringe, når Mathias kom på opvågning. Kasper og jeg satte os op på stuen og fik noget morgenmad, vi fik snakket meget om det hele.
KL. 11.00 Ringede de endelig og sagde at Mathias nu var på vej op på opvågning. vi varmede en falske og kom derop til en skrigende dreng. Kasper fik ham i armene og gav ham flasken og Mathias faldt til ro. (han var sulten og ked af at vågne op ved fremmede).
KL. 11.30 fik vi lov til at gå fra opvågning og ned på stue 17. Mathias kom over til mig og fik lidt mere flaske og var meget pylleret. Sygeplejersken kom og tog droppet ud. (ja vi kunne se de havde stukket ham 3 gange, så godt han sov der) OG så fik vi det største smil fra ham.
KL. 12.00 Vi skal hjem nu! De sagde at der nok ville gå 1-2 uger, før vi fik svar på MR scanningen.
Da vi kom hjem, fik Mathias noget banan og puttede ved far, vi gik en tur med ham i barnevognen og han faldt i søvn næsten med det samme.

Sikke en omgang, men det er heldigvis overstået.
Man bliver hvert fald bevidst om, at det er en lille dreng, de har med at gøre, da der var mange læger, børnelæger og sygeplejesker tilstede.

Nu vil Kasper og jeg slappe lidt af, vi er næsten helt sikker på, der kommer en reaktion fra Mathias på det hele i aften og nat.

Og her er lidt billeder, fra han kom tilbage fra opvågningen. Blodet på hans ærme er fordi de stak ham i fingeren og ikke fik sat plasteret ordenligt på og derfor var det udover det hele.