Det er så stort

Ja selv de små ting, som andre forældre ikke altid ligger mærke til, er så stort for os.

Mathias har ikke udviklet sit sprog, siden han var 3 måneder.
Men men men, han siger IKKE dadadadaada, bababaababa, mamamaamam, MEN han siger auauauaaauuu åhh altså.
Han begyndte med det i onsdags efter MR scanningen, det lyder så sødt. Han siger det også når han bliver pylleret nu. Så sødt.
Derudover er han begyndt at "vinke" men den ene hånd, ikke bevidst, men han åbner og lukker den. Hold op det er stort for os. Vi prøver at gøre ham opmærksom på at han "vinker" ved at vise vi også gør det og så siger vi "vinke" "vinke" Mathias smiler så stort, når vi vinker til ham.

Men her er selv den nyeste lille udvikling så stort.
Kasper har flere gange igår råbt "Lena kom og se" eller jeg har råbt på ham, for så gør Mathias måske en lille ny ting. Det er så fedt.
Dog er rulleriret stoppet igen fra mave til ryg. Han kan stadig fra ryg til mave, som jeg også mener er det vigtigste, da han jo skal krybe osv fra maveliggende stilling. Og han kan rulle fra mave til ryg, men gør det bare ikke mere. (Ligesom jeg kan løbe, men gør det ikke :)
Han sidder så flot og er blevet bedre til at række ud efter noget, uden at vælte.
Derudover er han begyndt at hoppe, han vil hoppe hele tiden, AVVV vores arme, 10 kg er altså en del at hoppe med... Men igen, han får lov til det så meget han vil, for det er udvikling og nyt for Mathias.

Bare et lille glædes indlæg her på en skøn fredag.