Ugerne gik maven voksede og kvalmen med.
Uge 15 blev jeg sygemeldt pga kvalme og opkast (startede dog ca en uge efter igen)
Uge 17 mærkede jeg de første spark fra vores dejlige lille baby.
Uge 25 forsvandt kvalmen men blodtrykket blev for højt
Uge 29 blev jeg indlagt med voldsomme plukveer som blev reglmæssige, kom dog hjem 2 dage efter.
Uge 33 begyndte jeg er få det mærkeligt med kvalme igen, og ondt i maven
Uge 35 fik jeg det skidt, flimmer for øjnene, kvalme, opkast og voldsom hovdepine
-kom til lægen hvor han vejede mig (jeg havde tager 7 kilo på, på under en uge) og med de symptomer jeg havde, sendte han mig afsted til sygehuset.
Her tog de en masse blodprøver og herefter blev jeg sendt hjem.
Der gik halvanden time, og så ringede de fra sygehuset, at jeg skulle kommer igen; blodprøverne var ikke for gode.
Min kæreste kom op til mig på sygehuset og det søde personale kørte en seng ind til ham, så han kunne blive og sove ved mig.
Jeg blev dårligere i løbet af natten, kastede op, havde så ondt i maven og voldsom hovdepine.
Næste morgen kom en læge og snakkede med os, de havde i løbet af natten taget nogen nye blodprøver, som ikke var for gode.
De sagde at vi skulle komme med det samme, hvis der kom nye forandringer, da de ikke var for glade for situationen. Mit blodtryk var meget forhøjet.
Dagen gik og jeg blev dårligere og dårligere og begyndte at kaste voldsomt op, kunne ikke se ordenligt, havde ondt i maven og hovdepine. Min kæreste kontaktede en af lægerne som ville vende min situation med en anden læge.
Kl 18 kom en læge og fortalte, at de nu havde valgt, at jeg skulle sættes igang, de ville ikke tage nogen chancer, når jeg fik det værre og blodprøverne også blev forværret.
De kom og scannede for at se hvor stor baby var. Jordemoderen scannede og fik det til, at baby var omkring 3200 gr, så det var en fin vægt.
Kl 22 kørte de os på fødegangen og jeg havde åbnet mig nok, til at de kunne tage vandet.
Kl 24 havde jeg stadig ikke fået nogen veer, så de satte et ve-drop til.
Kl 01 begyndte veerene at vælte ind.
Kl 01.30 fik jeg lagt en epiduralblokade, da de skulle holde styr på mit blodtryk pga Ssf.
Jeg var tilkoblet diverse maskiner, som hele tiden skulle holde øje med mig og baby.
jeg måtte ikke drikke noget, med mindre de målte hvor meget jeg drak og de skulle også måle hvor meget jeg tissede, da væsken kunne ophobe sig rundt om mine organer.
ja ikke ligefrem en drømmefødsel.
Kl 07 havde jeg kun åbnet mig 6 cm og de sagde, at hvis der ikke var sket mere inden kl 09, blev det til kejsersnit. De satte vedroppet helt op, og Så var der vagtskifte.
Under vagtskiftet var min kæreste og jeg alene på stuen, jeg begyndte at få en voldsom pressetrang og ind kom JM og sygeplejerske, de undersøgte mig og jeg var helt åbent og klar til fødsel (havde åbnet mig 4 cm på et kvarter, og ja det gjorde meget ondt)
D 5-9-12 Kl 08.07 blev Mathias født
2750 gr og 51 cm og alt alt for lækker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar