Vi var begge ved at køre helt ned.
Vi havde ekstra sundhedsplejerske besøg, i håb om hun kunne sige hvad vi gjorde forkert.
Men hun mente vi skulle afsted til en ørelæge.
Vi tog derfor til en ørelæge D. 4-2 og fandt ud af, at Mathias havde masiv væske på begge øre.
Men da Mathias kun var 4.5 måned, ville de ikke ligge dræn på ham.
vi tog hjem med noget, vi skulle sprøjte ham med i næsen og fik besked på vi kunne give ham smertestillende og sengen løftet ved hovedet. De gav os nummeret på en i Randers, som kunne ligge dræn på så små børn.
Vi kontaktede ørelægen i Randers og fik en tid D 8-2 hvor de så på Mathias.
De besluttede at han skulle have lagt dræn i begge øre D 12-2.
ARRRGGHHH. Han skulle faste 4 timer, hjælp hvordan skulle jeg lige det, men det gik overraskende godt.
Jeg havde hele tiden frygtet, at han skulle i fuld narkose, da jeg havde hørt fra mange, at det var det mest ubehagelige at se. Men det gik så hurtig og ørelægerne var så søde.
Mathias skreg slet ikke og han sov efter få min.
Vi kom ind i et venteværelse og efter 8 min, kom de med mathias i armene og ind på en stue, hvor han skulle vågne op.
Dette var det mest ubehagelige, jeg længe har været med til. Mathias skreg og slog, og han var ikke ved bevidsthed. Der gik omkring 20 min, før vi fik kontakt til ham.
Han græd og græd, og jeg måtte ikke ligge ham til brystet, da vi havde 45 min kørelse hjem og han måtte ikke spise før vi var hjemme, så hele vejen hjem græd mathias og var dybt ulykkelig.
Da han kom hjem fik han mad og så sov han (ja han sov faktisk fra kl 15-07 næste morgen, kun med bleskifte og mad.) stakkels lille mand.
Men det hjalp. Mathias sov nu om natten og skreg slet ikke så meget mere!
Vi kom til tjek efter 4-5 uger, for at se om drænet sad som det skulle. TJEK! noget gik godt!
Vores skønne, skønne dreng
Ingen kommentarer:
Send en kommentar