Så skete det igen

Billederne siger vist det hele.
Dybt ulykkelig dreng som jeg igen " hoppede" i søvn. ( billede af bolden ) han er så tung så bolden kan aflaste lidt.
Nu sover han i mine arme, snøfter og med tårer ned af kinden...
Ja mig, jeg tuder også lidt... For fan... Hvor er det hårdt....

I morgen skal jeg have fat i en sagsbehandler.
Forklar i et indlæg i morgen.

Det er godt nok hårdt... JA....

Herhjemme prøver vi virkelig at holde hovedet oppe, humøret i top osv.

Men det er bare sindsygt hårdt og ikke altid vi kan.

Mathias reagere kraftig på indtryk lige i tiden, så han hænger på os konstant.

Det er hårdt og se andre med børn på nogenlunde samme alder, være i svømmehallen, ude og shoppe, på restaurant osv for det kan vi ikke med Mathias, han reagere så voldsomt på sådan nogle ting, og det vil være et døgn efter med gråd. 

Men når Mathias bliver ældre, bliver det hele meget nemmere. 

Så kan han da fortælle os, hvis han bare gerne vil hjem eller være i fred lidt uden larm osv.

Bare genoptræningen 1 time, er nok. 

Ja og en tur i mødregruppe kan vælte Mathias verden.

Det er så svært hvornår er det nok, vi kan jo ikke bare isolere os hjemme.

Men i dag har den stået på mødregruppe, så de næste to dage bliver hjemme, bare mor, far og Mathias.

Vi er i fuld gang med genoptræningen og de nye "stillinger" men den hvor han skal op i armene mens vi skal presse ledene sammen, er bare ikke et hit. Hold op Mathias bliver ked.

Men 5 gange om dagen, skal vi gerne lave denne øvelse med ham.

De andre øvelser er lidt bedre og sjovere for Mathias.

Lige nu er far ved at putte en træt og ked Mathias. 

øv at slutte dagen med en dreng som er ked.

Men når bægeret flyder over, så skal han bare af med det hele.

Lille skat, åhhhh vi vil bare gøre alt for han ikke får de ture, det er ulideligt at se ham være så ked.

Det er heller ikke altid nemt at trøste ham, Mathias har svært ved at få holdt med at græde igen.

Jeg er begyndt at skrive meget med andre, hvis børn også har haft en hård start på livet. 

Det er så dejligt, at man kan dele det hele med nogen, der går noget af det samme igennem.

Har enda snakket med en fra Viborg, som jeg nok skal mødes med engang.

Vi har børn på samme alder, og har også den samme fysioterapeut.

Nu vil jeg ind i stuen og hygge med snoller sammen med Kasper. 

Mathias sover. 

Og så håber vi på en dag i morgen, kun med den Mathias vi kender bedst.(stort smil og mange grin)

Genoptræning

Så var Charlotte her igen.

Selvfølgelig var Mathias utilfreds, ville ikke meget og var meget pylleret.

Vi skal fortsætte krybe træningen med ham.
Og så skal vi til at sætte ham, så han sidder på skinnebenene og leger.
Derudover skal vi træne ham i at komme op i armene, Mathias kommer nemlig stadig ikke helt op.
Vi skal løfte ham op i armene og skubbe ledene sammen, så han for en fornemmelse af at man godt kan stå helt op.

Ellers var Charlotte godt tilfreds med ham, dog mener hun der går længe før han kommer i kravle position, da han stadig ikke kan løfte sig op i armene.
Charlotte tager nu hjem og skriver en rapport over hvordan hun ser Mathias, som vi skal have med op på børneambulatoriet næste gang. Glæder mig til at se hvad hun har skrevet.
Næste besøg af Charlotte er først den 25 juni.

Og lidt billeder af øvelserne

En lille opdatering.

Projekt fald selv i søvn i barnevogenen går okay.
Dog sover han ikke med det samme, men jeg skal ikke vandre 5 km med ham mere, dog skal jeg stadig stå og vugge ham og køre lidt frem og tilbage.
Jeg tror helt sikkert, at vi er på vej imod noget rigtig nu.

Derudover er det sensitive stadig det samme (bliver det nok ved med et stykke tid)
Han reagere stadig voldsomt på indtryk og græder meget i søvne, både om natten, men også i barnevogen om dagen.
Men vi har har heldigvis fundet ud af, hvordan vi får ham ind i søvnen igen forholdsvis hurtig.
Vi lære noget nyt om vores dreng hver dag.
Vi lære hvordan vi skal håndtere ham og håndtere det, at han er særlig sensitiv.

Vi har været på besøg ved Dagplejen hvor Mathias skal starte D. 5 august.
Han skal stadig tælle for 2 børn.
Mathias bliver den yngste i dagplejen.
Vi regner stadig med at vi skal bruge 1 måned på indkøring og at jeg selv skal passe ham hver tirsdag, da dagplejen der er i legestue og det bliver for meget for Mathias.

I morgen tirsdag (D. 28) står det på genoptræning kl 10.
Bliver spændende at se hvad hun siger.
Dog er der ikke sket så meget nyt siden hun var her sidst (14 dage siden)

Jeg giver en opdatering på genoptræningen i morgen.

Så kom der svar på MR SCANNINGEN!

Ja lægen der ringede igår havde gjort os mere bekymret ind vi skulle have været!

Jubiii.... Mathias har ikke nogen fejl i hovedet!

Han har et stort hovede, derfor lignede det at hjernen var underudviklet og lille.
Men nej det er bare hovedet der er stort og hjernen normal.
Og han havde meget væske/vand i hovedet men det var fordi at der var mere plads pga det store hovede, så heller ikke alamerende.
Han sagde at Mathias havde et meget stor hovede men noget som ville ligne sig ud i takt med han voksede og blev ældre.

Blodåren han snakkede om igår var kun overfladisk og derfor ikke noget som gjorde noget.

Og han havde en lille blodansamling på hjernen, (derfor han spurgte om han havde slået hovedet) men ikke noget de var bekymret for overhovedet. De viste dog ikke hvor det stammede fra, men måske fra fødselen da han kom alt for hurtig ned/ud.

Så alt i alt havde hovedet ikke noget at gøre med mathias's udvikling. JUBIIIII.

Så nu skal vi først til tjek på børneambulatoriet D. 20/6 hvor vi så videre skal snakke om hvad der så skal ske og de vil der lave en ny test for at se hvordan han er med i udviklingen.

Vi sagde jo nok at Mathias ingenting fejlede i hovedet , men blev da helt forvirret efter igår hvor de mente han gjorde. Vores dreng er klog og helt klar i hovedet.

Er så glad nu. Så dejligt han er blevet frikendt.

Og billeder af os i dag

Ved ikke om vi skal grine eller græde.

Vi har idag fået et midlertidig svar på MR SCANNINGEN.

Følgende blev sagt i Tlf:
vand i hovedet.  (Ja hvad skal vi så forstå ved dette?)
Stor hovedeskal. (Ja det havde min søster også)
Underudviklet hjerne måske. (Argh det tror jeg ikke, vores søn er altså skide klog)
Blodåre på indersiden af hjernen. (er det godt eller skidt?)
"Har han slået hovedet?" (øh nej han han ikke, og hvad menes med dette?)

Lægen sagde vi ikke skulle være bekymret, men han kunne ikke frikende Mathias endnu, da han i morgen (fredag) skulle snakke med radiologerne om de sidste og endelige svar.
(Hvis du ikke har et endelig Svar så vendt med at sige hvad du tror)
Så nu venter vi bare på resten af dagen går så vi kan få et endelig svar på hvad de mener.

Jeg er ked, men den reaktion er ikke kommet endnu, for jeg er mere sur og forvirret.
Sur over han ringer istedet for at kalde os ind til en samtale.
Sur over at han ikke har et endelig svar.
Forvirret over det hele. Hvad nu? Hvad med Mathias?
Halloo jeg har 1000 spørgsmål som ikke er blevet besvaret.

Skal han have lagt dræn i hovedet?
Hvad vil Det sige med den blodåre?
Hjernen underudviklet måske, hvad har det af betydning?
Og ikke mindst hvorfor spørg i om han har slået hovedet?

Jeg håber i morgen at jeg kan komme med en rigtig god opdatering på dette!
Og så skal i da lige have et billede af VORES;
Perfekte, lækre, smilende, dejlige og flotte dreng.

Far kan ikke holde styr på Mathias,

Mathias er begyndt at være rigtig vild i badet, hold op han er stærk.
Når han vil have fat i noget uden for badet, ja så kæmper han en kamp for at komme derud, ha ha ha.

I skal lige have lidt billeder af dagens kamp i badet. *smiler*
Sidde stille vil han hvertfald ikke i badet!
Det er med at holde fast i ham.
Skønne dreng.

Pinsen var alt for hård ved Mathias

Han har i dag tirsdag, ikke lavet andet ind at skrige og skrige.

Jeg har sindsyg ondt i min ryg, har siddet og hoppet på træningsbolden i 1 time, da det var det eneste der kunne berolige ham.
Nu sover han i mine arme og skiger når jeg prøver at ligge ham igen.
10 kg vejer han (tung??? Ja) og det er sku hårdt når vi har disse dage.

Jeg Skal til læge her kl 14.50 og vaccineres, så skal have ham med.
Men vil allerhelst bare sidde her med ham i armene og trøste ham.
Åh jeg hader de dage her. JEG HADER DEM.
Min glade dreng, kommer slet ikke frem når vi har de dage.
Det er også en af de dage, hvor jeg håber at Kasper kommer før hjem og kan tage over.
Øv en start på dn nye uge.

Mens vi venter

På svar fra MR SCANNINGEN, er vi gået igang med projekt; lær at falde i søvn i barnevogenen uden gråd, og uden vi skal gå 5 km.

Mathias Har siden han fik problemer med ørene, været ked af at ligge i sin barnevogen.
Derfor bruger vi lang tid hver dag, på at få ham til at sove.
Vi har i en længere periode, prøvet at få ham til at blive glad for barnevogenen igen, ved at vi har gået en lang tur inden hver lur. Her har han siddet op og set rundt på alle de spændene ting, fået luft i hovedet og han ELSKER DET!
Når vi så kan mærke at han blev træt (alt fra 5 min - 3 kvarter) ligger vi ham ned i vognen med hans nusseklud og stofble (her græder han og bliver sur for Mathias vil have alt med) vi åbner kalechen, så han kan se op på træerne osv.
Når han så begynder at slappe af og øjnene bliver små, lukker vi igen kalechen op og så falder han i søvn kort tid efter. (Sådan har rutinen været længe, da alt andet fik Mathias til at skrige voldsomt, faktisk så, meget at han ikke kunne få vejet)
Nu er vi så begyndt at gå over til, at ligge Mathias ud (går stadig med ham nogengange) og køre ham hen under vores træ og slå kalechen ned, et myggenet over barnevogenen og sige sov godt og gå ind. Efter noget tid bliver Mathias ked og vi går derud og køre ham frem og tilbage til han stopper med at græde, når han ikke græder stopper vi med at køre og så begynder han at græde igen, og vi køre igen indtil han stopper, sådan bliver vi ved indtil han tilsidst falder i søvn, det kan tage alt fra 5 min - 1 time. Det skal siges, at Mathias græder meget i søvne og når han græder i barnevogenen, er det for det meste med lukkede øjne og skal derfor hjælpes ind i søvnen igen.
Nu er det så begyndt at lykkedes 2 ud af 10 gange at han selv falder i søvn! Jubiii.
Så det er vist bare at fortsætte.

Mathias skal have sin nusseklud og stofble ved sig, ellers sover han ikke. Dette gælder også om natten.
Mathias er så trygheds narkoman, at han slet ikke kan håndtere, når vi tår fra ham.
Så om aftenen når han skal sove, er han begyndt at blive ulykkelig, hvis vi forlader værelset inden han sover.
Men vi håber dette kun er en fase, da det kun har stået på i 3 dage nu. (før lagde vi ham bare i sengen efter natflasken og så sov han, efter en lille slåskamp med dynen)

Nå men her er lidt billeder af bettemanden i barnevogenen.
I dag gik jeg en lang tur hvor han sad op, men halvvejs blev han træt og jeg lagde ham ned, han nussede med sin nusseklud og sov inden vi nåede hjem. UDEN GRÅD! FEDT! Det skal dog siges, at jeg har været ude ved ham allerede 2 gange på 1 time fordi han græd i søvne.
Så hvis i nogengange ser en træt mor vandre med en barnevogen kl 7 stykker om morgenen er det bare mig, de dage Mathias står op kl 05, skal han sove igen omkring 7-8 stykker, han er ca vågen 2-3 timer om morgen resten af dagen hedder 3-4 timer vågen.

Jaaaaa!!!!! genoptræning.

Vi havde i dag genoptræning igen med Mathias.

Og hold fast!!!
- han ligger nu indenfor normalen i udvikling.

På det skema der følger Mathias's udviking er der i alt 7 linier.
2 under normal området og 2 over normal området.
Der er 3 striblede linier inde i "normal området". ( inde for normalen for 8 måneder baby er det normalt både at man ex kun kan trille, men også at nogen kan krybe, kravle og sidde)
Mathias ligger på den nederste, men inde for normalen så det er det vigtigste.
Før lå han på den aller sidste linie på skemaet. Han er så hoppet 2 linier over.
Han har på 1 måned, indhentet 2 måneders udvikling! Wow hvor er han sej.
Er så stolt, er helt oppe og ringe.

Nu er næste projekt at Mathias skal lære at krybe. Så det skal vi træne nu.

Hun kommer stadig hver 14 dag for at se, at Mathias stadig udvikler sig og ikke går i stå igen.
Mor og far er stolt.
Som fysioterapeuten siger; han kravler og går nok lidt senere, men når han er halvanden - to år er han på lige fod med alle andre.

Jubiiiiiiii..... Ej hvor fortjener vi også bare noget medgang nu.
- så nu kan den MR scannings svar bare komme, for jeg er nu 100% sikker på at den intet viser.

 

 

 

 

Så kom reaktionen på weekenden

Og GAAAABBBBB hvor er jeg træt nu!

Weekenden har stået på en masse indtryk for Mathias.
Morgenmad med mange mennesker, pasning af ham og messe.
Kasper og jeg havde snakket om at reaktionen på alt dette nok ville komme søndag.

Men søndag kl 19 smed vi ham i seng og vi havde ingen reaktion fået. (Fedt)
Vi havde aftalt at vi skulle tidligt i seng, da Kasper skulle starte på nyt job idag.
MEN men men.... NEJ!.... (Jeg skulle hvertfald ikke tidlig i seng)

Kl 10 skreg Mathias op, som han gør når han drømmer (gør han når han har fået for mange indtryk)
Efter et kvarter hvor Mathias skreg ja og sov, vågnede han op og skreg videre.
Efter 3 kvarter fik jeg endelig ro på ham, ved at give ham en flaske. Han faldt i søvn igen.

Men en halv time efter, skreg Mathias op igen, (jeg var ellers lige faldet i søvn) så gik ind til ham, tændte hans lille lys, sang for ham, nussede ham og lagde hans nussbamse helt ind til ham, og han faldt til ro igen (han sover når han skriger sådan op, han drømmer helt vildt).
Igen tilbage i min seng, og sove.
Kl 03.30 skreg Mathias op igen, så op en gang mere, trøste ham og igen måtte jeg dy til flasken, for at få ham tilbage i søvnen. Her var jeg oppe i en time med ham.
Kl 05.30 vågende Mathias og var klar til dagens udfordringer.
Nu er kl 07 og har lige puttet mathias i barnevognen, nu vil jeg også sove, jeg har hovedepine og er vild træt. Ikke lige en drømme start på en ny uge, hvor Kasper nok ikke kommer til at være meget hjemme.
Men vi kender vores dreng og ved at der kommer reaktioner efter sådan en masse indtryk.
Ja, jeg frygter når han skal starte op i dp om 3-4 måneder.
Håber vi når at få styr på det, for ellers bliver jeg da en hængt kat, når jeg skal starte på arbejde.

Sov godt. Nu håber jeg Mathias tager et par timer. Men man ved aldrig.

Det er så stort

Ja selv de små ting, som andre forældre ikke altid ligger mærke til, er så stort for os.

Mathias har ikke udviklet sit sprog, siden han var 3 måneder.
Men men men, han siger IKKE dadadadaada, bababaababa, mamamaamam, MEN han siger auauauaaauuu åhh altså.
Han begyndte med det i onsdags efter MR scanningen, det lyder så sødt. Han siger det også når han bliver pylleret nu. Så sødt.
Derudover er han begyndt at "vinke" men den ene hånd, ikke bevidst, men han åbner og lukker den. Hold op det er stort for os. Vi prøver at gøre ham opmærksom på at han "vinker" ved at vise vi også gør det og så siger vi "vinke" "vinke" Mathias smiler så stort, når vi vinker til ham.

Men her er selv den nyeste lille udvikling så stort.
Kasper har flere gange igår råbt "Lena kom og se" eller jeg har råbt på ham, for så gør Mathias måske en lille ny ting. Det er så fedt.
Dog er rulleriret stoppet igen fra mave til ryg. Han kan stadig fra ryg til mave, som jeg også mener er det vigtigste, da han jo skal krybe osv fra maveliggende stilling. Og han kan rulle fra mave til ryg, men gør det bare ikke mere. (Ligesom jeg kan løbe, men gør det ikke :)
Han sidder så flot og er blevet bedre til at række ud efter noget, uden at vælte.
Derudover er han begyndt at hoppe, han vil hoppe hele tiden, AVVV vores arme, 10 kg er altså en del at hoppe med... Men igen, han får lov til det så meget han vil, for det er udvikling og nyt for Mathias.

Bare et lille glædes indlæg her på en skøn fredag.

Så er det overstået

MR - scanningen er nu overstået og vi er hjemme igen

OG Mathias var så sej!

KL. 02.15 i nat fik Mathias en flaske, det var det sidste han måtte spise inden MR scanningen
KL. 05.45 vågnede Mathias. Meget tidligt ift. at han ikke måtte spise noget.
KL. 07.45 pakkede vi tasken og afsted til Viborg sygehus det gik.
KL. 08.00 vi blev taget imod på børneafdelingen og fik tildelt værelse nr. 17, Mathias blev indlagt med armbånd osv. De skulle tage nogen blodprøver af Mathias, da de skulle se på nogen levertal ift. at han skulle have sprøjtet kontrast ind. De kunne jo selvfølgelig ikke finde nogen blodåre.
KL. 08.30 Mathias var nu meget ked, han skreg og skreg, (drengen var jo både sulten og træt) og det hjalp slet ikke, da mor skulle holde ham fast, så de kunne få taget en blodprøve i fingeren.
KL. 08.45 Vi vuggede ham, sang for ham og prøvede alt, men Mathias var så ked. vi fik heldigvis ro på ham og fik ham i sygehus tøjet.
KL. 09.15 kom de og hentede os og vi blev kørt ned til MR scanneren. Jeg bar Mathias derned, da han ikke ville ligge i sengen. Han er jo ikke så glad for fremmede og fremmede steder, så det var hårdt ved ham. Vi kom ind til dem, der skulle ligge narkosen på Mathias. Men han var så ked, at vi ikke kunne ligge ham på sengen, så Kasper fik en grædende Mathias i armene (jeg ville ikke holde ham, når han skulle sove) og så fik han ellers bare besked på, at holde Mathias fast, for nu skulle han have masken. Mathias skreg meget og Kasper og jeg sad begge med tårer i øjnene, man sidder helt magtesløs og ikke kan trøste sin dreng. Mathias sov efter kort tid og Kasper lagde ham over på sengen, vi fik sagt godnat og gik så ud. Vi blev fuldt tilbage af en sygeplejerske og de fik vores mobil nr. så de kunne ringe, når Mathias kom på opvågning. Kasper og jeg satte os op på stuen og fik noget morgenmad, vi fik snakket meget om det hele.
KL. 11.00 Ringede de endelig og sagde at Mathias nu var på vej op på opvågning. vi varmede en falske og kom derop til en skrigende dreng. Kasper fik ham i armene og gav ham flasken og Mathias faldt til ro. (han var sulten og ked af at vågne op ved fremmede).
KL. 11.30 fik vi lov til at gå fra opvågning og ned på stue 17. Mathias kom over til mig og fik lidt mere flaske og var meget pylleret. Sygeplejersken kom og tog droppet ud. (ja vi kunne se de havde stukket ham 3 gange, så godt han sov der) OG så fik vi det største smil fra ham.
KL. 12.00 Vi skal hjem nu! De sagde at der nok ville gå 1-2 uger, før vi fik svar på MR scanningen.
Da vi kom hjem, fik Mathias noget banan og puttede ved far, vi gik en tur med ham i barnevognen og han faldt i søvn næsten med det samme.

Sikke en omgang, men det er heldigvis overstået.
Man bliver hvert fald bevidst om, at det er en lille dreng, de har med at gøre, da der var mange læger, børnelæger og sygeplejesker tilstede.

Nu vil Kasper og jeg slappe lidt af, vi er næsten helt sikker på, der kommer en reaktion fra Mathias på det hele i aften og nat.

Og her er lidt billeder, fra han kom tilbage fra opvågningen. Blodet på hans ærme er fordi de stak ham i fingeren og ikke fik sat plasteret ordenligt på og derfor var det udover det hele.

Opdateret oversigt

Bliver opdateret løbende.

Mathias født 05/09/12

18/10 - kranio sakral
25/10 - kranio sakral
31/10 - lægebesøg fortidligt født
6/12 - lægetjek
18/12 - SP besøg (øjenkontakt)
10/1 - SP besøg Ekstra
11/1 - børneambulatoriet
31/1 - lægetjek ( ørene)
1/2 - SP besøg Ekstra
4/2 - ørelæge
7/2 - SP besøg Ekstra
8/2 - ørelæge Randers
12/2 - dræn begge øre
26/2 - øjenlæge Viborg sygehus
7/3 - SP møde ekstra
21/3 - læge tjek
21/3 - børneambulatoriet
21/3 - ørelæge tjek
 25/4 - RS virus
29/4 - børneambulatoriet
30/4 - genoptræning
1/5 - SP og dagplejeleder
8/5 - MR scanning
14/5 - Genoptræning
28/5 - genoptræning
17/6 - sensorisk profil
18/6 - møde med dp og dp leder
20/6 - børneambulatoriet
25/6 - genoptræning

Så der kommet indkaldelse til MR

Og det er allerede på onsdag kl 08.15.

Vi har fået en tid før (tror næsten det er blevet en akut tid)
Vi fik at vide, at han nok først skulle i MR i juni måned.
Men da der var så mange ubesvarede sprøgsmål osv så fik vi en tid hurtig.

Det er super dejligt, at vi ikke skal vente 1-2 måneder på den MR, for vi er da super nervøse og vil bare gerne have det overstået.

Håber det hele kommer til at køre godt, både med at han skal faste, have lagt drop, i narkose, osv.
Vi har aftalt, at det er farmand der går med ind (der må kun komme en med ind til narkosen) for jeg syntes det er så ubehageligt, at se ham ligge der helt slap (ser jo tilbage på sidste gang han var i narkose).
Selve MR scanning kan tage fra en halv time til halvanden.
Og Opvågningen vil også være ca 1-2 timer før vi kom fra der osv.
Så det bliver nok en heldags forstilling på Viborg sygehus på onsdag.

vi har så ondt i maven, når vi tænker på hvad han igen skal igennem, men håber at det evt kan give os flere svar.

god weekend til jer alle, her nyder hele familien den i haven!
Mathias elsker at sidde ude på græsset

Vi er så heldige

At vi er blevet forældre til ham her.

Smilende, glad og dejlig, det er det han er.
Og alle de mysser han giver os, åhh man smelter så.
Om 4 måneder bliver han 1 år. Hold op tiden flyver.
Her er lidt billeder af den flotte dreng, som er en rigtig lille fotomodel.

Det som ingen ander ser.

Mathias er en glad og smilende dreng når vi er ude (for det meste).
Han bliver dog hurtig pyller og træt hvis han får for mange indtryk.
Men det mange ikke ser, er den reaktion der kommer bagefter.
Nu har mandag, tirsdag og onsdag stået på undersøgegelser, genoptræning og dagpleje snak og det reagere Mathias meget på.
I går blev han puttet som altid ved en 19.30 og så sov han med det samme, som han plejer.
Men kl 23 begyndte det, Mathias skreg voldsomt op OG HAN SOV, vi kunne slet ikke få ro på ham og trøste ham, men tilsidst fik vi ham nogenlunde til ro (vi havde tændt alt lyset så han kunne se hvor han var og så snakkede vi til ham og holdte ham tæt til kroppen). Vi fik lagt ham ind i sengen igen hvor han klynkede ca 1 time efter.
Dette sker oftes, når der har været/sket for meget.
Derudover vågner han også altid 1-2 gange om natten og er utrøstelig indtil han får sin flaske.
Når der ikke sker noget, og vi bare er hjemme, sover han igennem (fra 19.30-05-06)
Det er hårdt at se ham sådan, se at han skal bearbejde det så meget.
Her til morgen er jeg meget træt, og han har været ked hele morgenen.
Ikke ligefrem den bedste start på dagen.
Jeg håber Mathias i dag kan tage en lang formiddagslur, så jeg kan komme i mødregruppe i et par timer og han evt kan sove der, så han ikke får få mange indtryk.
Det er hårdt med en dreng, som reagere så kraftig.
Men vi ved jo hvad der sker, og vi havde også set det komme med maridt, vågen i nat og pyller i dag.
Vi kender ham efterhåndenså godt.
Derfor sortere vi også i, hvad vi skal og ikke skal, ja vi skåner ham.
Nå kan i alle have en god torsdags.

Han skal tælle for 2 indtil videre

Så havde vi besøg af sundhedsplejerske, dagplejeleder og en dagplejer.

Vi skulle fortælle hele vores historie og det var fra graviditet til nu.
Så søde de var alle 3.
Efter meget snak og efter Sundhedsplejerskens vurdering, børneambulatoriet og fysioterapeuten så blev de enige om Mathias skulle tælle for 2 børn.
Han skal i en dagpleje, hvor der er ekstrem fokus på sensitive børn og sammentidig udvikling.
Men efter som Mathias skal i MR scanning og vi ikke ved resultatet endnu, så skal vi snakke sammen, når vi har svar på den og om Mathias evt skal tælle for 3 børn.
Normalt sagde de, at man bruger en uge på at køre et barn ind, men vi skulle regne med at bruge et måned på at køre Mathias ind.
Derudover ville Mathias nok ikke kunne holde til de dage, hvor der er legegruppe/stue osv i dagplejen, så der skal jeg så selv passe ham (men meget kan forhåbenligt ændre sig endnu inden D.1 september). Hvis det bliver aktuelt, skal vi have en sagsbehandler fra børne og familierådet, der skal hjælpe os, til at søge om penge til, at vi selv passer ham hjemme 1 gang i ugen.
De roste os op til skyerne og kunne godt se at vi var godt bundet på arme og ben med Mathias, de kunne se at han kræver meget og er meget tryghedsøgende ved os.
Mathias var i fin humør den første halve time, men blev derefter pyller og vi måtte derfor sidde med ham på skødet ( her så de den reaktion Mathias kommer med, når der sker for meget og for mange nye mennesker).
Vi skal så snakkes ved efter MR om hvad der så skal ske.
Og så skal vi have en snak med den dagplejer der skal have Mathias ift hvordan hun skal takle ham.
For dem var det ikke udviklingen, som de så som et problem, for det skulle han nok lære (ja om han så først gå som 2 årig er ligemeget) for dem var det mere at Mathias er så sensitiv og svær at passe af andre.
Alt i alt et god møde og gode snakke.

Når alt kommer til alt

Så har vi verdens bedste, dejligste og flotteste lille dreng!

Han er lige vågnet i det største smil og ligger nu mellem mor og far og snakker og griner.
Når han smiler sådan til os så glemmer vi helt hvor "træls" dagen måske var igår.

Vi nyder hvert et sek. Med ham, han er vores et og alt og vi vil bare det bedste for ham.

Det tror jeg også mange ved, for vi sætter os selv til side for at Mathias kan få det bedste.

Men så ved man at, man er blevet mor og far.

Jeg tror ikke Mathias har nogen sygdom, jeg tror Mathias er lidt langsom.
Og hva' så. I mit barnets bog, ja der Var jeg da heller ikke den hurtigste. Men i dagens Danmark så skal de børn som ikke lige følger bogen jo tjekkes i hovede og R*V. (Det er også okay)
Jeg ved at Mathias's syn ikke er så godt som andre børn, men briller kan jo gøre en stor forskel.

Jeg bliver hvertfald overrasket, hvis MR scanningen viser at Mathias "fejler" noget.

Jeg tror heller ikke på at det Mathias "fejler" er fordi han er fortidligt født. (Jo måske at han er sensitiv).
Jeg tror at han havde haft det samme hvis han var født til tiden. Men sådan skal man ikke tænke. Han er jo dejlig ligemeget hvad.

Når Mathias bliver ked er det hans måde at reagere på og fortælle at nu er det nok, og vi bliver også meget bedre til, at hjælpe ham inden han bliver ked. Dog kan vi ikke undgå det altid.

Vi har fået en kramme/klemme og børste teknik vi skal bruge til Mathias.

Det er en teknik, man bruger til særlig sensitive børn og fortidligt fødte.

Men se her. Sådan ser vi ham næsten hele tiden, en glad og smilende dreng.

Vi kunne ikke ønske os noget mere ind ham. 

"We made a wish, and you came true"