øjenkontakt, det er ikke normalt.

Vi blev udskrevet fra sygehuset 2 dage efter fødselen, og var under åbent indlæggelse et par dage.
Dagene gik. Mathias voksede og det hele var så skønt.
De første 14 dage havde vi mange barsels gæster, og mathias sov bare fra alle besøgende.

Men....
Som dagene/ugerne gik, begyndte vi at se, at mathias ikke rigtig ville have øjenkontakt.
Vi blev hele tiden mindet om det, da mange gæster og familiemedlemmer gjorde os opmærksomme på at han ikke ville se på dem.
Mathias græd meget og havde nogen ekstreme gråd anfald næsten hver dag.
Vi kontaktede vores sundhedsplejeske, som også godt kunne se, at øjenkontaken ikke var for god.

Udover øjenkontakten var mathias en dreng som hurtig blev træt og ked, når vi var andre steder eller hvis vi havde gæster.
Mathias blev hele tiden overstimuleret, da han ikke selv kunne lukke af for tingene og sortere i hvad han skulle se og ikke se. (Mathias så selv den mindste krumme ligge på bordet)
Vi skulle hjælpe Mathias med at lukke af så han kunne sove og få ro, her begyndte han at sove med en sutteklud over hovedet og også hvis han skreg, hjalp det at give ham den over hovedet, så han kunne lukke af.

Vi blev kontaktet af børneambulatoriet til et tjek af Mathias.
D. 11-1-13 var vi på børneambulatoriet første gang.
Der var 3-4 læger der kiggede på Mathias, vejede ham, målte ham, kiggede på ham, ja han blev rigtig kastet rundt og han var dybt ulykkelig. (vil ikke bruge sut så trøst var brystet)
De sendte en henvisning til øjenlægen, for de kunne også godt se at mathias ikke kiggede som han skulle.
Derudover var de meget opmærksomme på, at Mathias var det måned bagefter i udviklingen (han var også født en måned før tid)
Efter halvanden times undersøgelse, var de færdige med Mathias og gav os en ny tid  2 måneder efter.

Her er lidt billeder af en dreng, som man slet ikke kan se har problemer med øjnene!