Når alt kommer til alt

Så har vi verdens bedste, dejligste og flotteste lille dreng!

Han er lige vågnet i det største smil og ligger nu mellem mor og far og snakker og griner.
Når han smiler sådan til os så glemmer vi helt hvor "træls" dagen måske var igår.

Vi nyder hvert et sek. Med ham, han er vores et og alt og vi vil bare det bedste for ham.

Det tror jeg også mange ved, for vi sætter os selv til side for at Mathias kan få det bedste.

Men så ved man at, man er blevet mor og far.

Jeg tror ikke Mathias har nogen sygdom, jeg tror Mathias er lidt langsom.
Og hva' så. I mit barnets bog, ja der Var jeg da heller ikke den hurtigste. Men i dagens Danmark så skal de børn som ikke lige følger bogen jo tjekkes i hovede og R*V. (Det er også okay)
Jeg ved at Mathias's syn ikke er så godt som andre børn, men briller kan jo gøre en stor forskel.

Jeg bliver hvertfald overrasket, hvis MR scanningen viser at Mathias "fejler" noget.

Jeg tror heller ikke på at det Mathias "fejler" er fordi han er fortidligt født. (Jo måske at han er sensitiv).
Jeg tror at han havde haft det samme hvis han var født til tiden. Men sådan skal man ikke tænke. Han er jo dejlig ligemeget hvad.

Når Mathias bliver ked er det hans måde at reagere på og fortælle at nu er det nok, og vi bliver også meget bedre til, at hjælpe ham inden han bliver ked. Dog kan vi ikke undgå det altid.

Vi har fået en kramme/klemme og børste teknik vi skal bruge til Mathias.

Det er en teknik, man bruger til særlig sensitive børn og fortidligt fødte.

Men se her. Sådan ser vi ham næsten hele tiden, en glad og smilende dreng.

Vi kunne ikke ønske os noget mere ind ham. 

"We made a wish, and you came true"